Produkter

Eksklusive enkeltfadsaftapninger fra Creative whisky ved David Stirk og fra The Golden Cask ved John McDougall
 
David Stirk har arbejdet hos Whisky Magazine, derefter hos Cadenheads og siden Douglas Laing. Han har også skrevet bøger, senest historien om Cambeltowns destillerier igennem tiden. David har et kæmpe netværk i branchen, og har derfor adgang til fade fra mange forskellige destillerier. Disse aftappes ved fadstyrke uden koldfiltrering eller tilsætning af karamel.
De enkelte fade bliver meget nøje udvalgt og vurderet. Whiskyen bliver ikke tappet på flasker, før den har lige nøjagtig den rigtige kompleksitet og fylde, som ejeren finder bedst.
Endvidere bliver en stor del tappet ved fadstyrke, hvilket vil sige, at man beholder den oprindelige alkoholstyrke fra fadet.
Resultatet er fremragende, - alle smagsstoffer og aromaer forbliver intakte i en absolut eksklusiv whisky. Rutinerede whiskynydere vender tommelfingeren opad med kommentaren: ”Sådan skal whisky smage”.
 
John McDougall  er en velkendt person i  whiskyindustrien, han har over 40 års  erfaring,  bla. som tidligere leder på Laphroaig,  Springbank, Tormore og Balvenie. 
John fungerer i dag som Skotlands mindste uafhængige aftapper, rådgiver for whiskybranchen, foredragsholder og forfatter.
Der aftappes altid uden farve og  koldfiltrering og kun ved fadstyrke.
John  aftapper  kun  topkvalitet og overvejende first og secondfill-fade, der tidligere har  indeholdt amerikansk  Bourbon  whisky, og hans  whiskyer er oftest  meget  fyldige  med  sødme, vanille, honning,  frugt, lyng, blomster og urter.
Den skotske whiskyindustri skriver:
John McDougall is arguably the most experienced Whisky Expert/Master Distiller and best overall judge of Scotch Whisky in the business today.
 
Se salgslisterne på de følgende sider, hvor du kan finde oplysninger om whiskyerne, smagsnoter, priser og levering. Bemærk venligst, at vi ikke har alle whiskyerne på lager her på adressen, så der kan være lidt leveringstid. Når man køber whisky hos Whiskysmeden, kan man i de fleste tilfælde få lov at smage på varen før køb, ring og aftal et besøg hos os.



 
Whiskysmeden | CVR: 25112679 | Brordrupvej 37, 4621 Gadstrup  | Tlf.: 40155042