Hazelburn Marsala Wood Bottled For Denmark kommer fra destilleriet Springbank i Campbeltown. Hazelburn er ikke-røget og tripeldestilleret, hvilket giver en lidt lettere spiritus, end man er vant til fra dette destilleri. Whiskyen er dog stadig meget fyldig, og denne udgave er lagret på et Refill Marsala Hogshead, hvilket giver en diskret sødme. Den er tappet i fadstyrke (58,8%) udelukkende til det danske marked!
Farve: Rav
Duft: En duft med masser af dybde. Man finder abrikos, vanilje, brændte mandler og daddelkonfekt.
Smagsnoter: Sødmefulde noter af tørret frugt, brun farin, salt og nødder.
Serveringsforslag: Bør nydes ren, men gerne med et par dråber vand.